Voldsramte Kvinder - Forsiden

Landsforeningen for Voldsramte Kvinder. 28.000 voksne kvinder i Danmark udsættes årligt for partnervold og det anslås, at tallet er stigende.


For mere end 2000 kvinder årligt bliver volden så voldsom, at de må flygte og henvende sig til et krisecenter. Kun hver fjerde kvinde politianmelder volden ved indflytningen eller under opholdet på krisecentret.

Interworks - digitalt bureau tilbyder webdesign

Vores formål

Landsforeningens overordnede formål er at skabe et netværk for voldsramte kvinder og skabe fokus på et område, som er tabubelagt.

Vi ønsker med foreningen at skabe et forum, hvor den voldsramte kan møde ligestillede under uforpligtende forhold og samtidigt ønsker vi at medvirke til at styrke forældrerollen og bevidstheden om, hvor vigtigt det er at holde fast i sit eget og barnets behov.

I dette forum kan man helt anonymt komme med tanker, følelser og oplevelser. Den gensidige genkendelse mindsker følelsen af ensomhed og kan bidrage til at bryde tabuet. Det bliver både naturligt og legalt at sætte ord på oplevelserne. Med andre ord: de voldsramte kvinder står ikke længere alene!


SMS ordning.

Landsforeningen for Voldsramte Kvinder har en SMS ordning, som voldsramte kvinder med og uden børn kan tilmelde sig.

Med ordningen får du en SMS, når der er et gratis arrangement eller et tiltag i dit område, som f.eks. afhentning af frisk bagerbrød, udflugter, koncerter, teater og lign.

Er du interesseret i at blive tilmeldt SMS ordningen, bedes du sende en sms til Sanne på mobil: 60 14 01 01, hvor du oplyser dit navn, hvor i landet du bor og om du har børn. F.eks. Pernille Hansen, Jylland, 3 børn.

Derefter vil du modtager en velkomst hilsen SMS fra Sanne.


Beretninger

Læs beretninger fra Voldsramte Kvinder:


Netværk for unge og børn af voldsramte kvinder!

Vi har selv oplevet det at være til stede, når volden gik ud over vores mor og ved, hvad det har betydet at være bange og føle sig magtesløs og frustreret over ikke at kunne gøre noget for at hjælpe sin mor. Mange børn og unge går ofte alene med deres tanker og ved måske ikke, hvem de tør betro sig til, og hvad vil der ske, når de så endelig siger noget.

Mange er bange for konsekvenserne, som ikke alene vil gå ud over os selv, men også vores søskende og mor.

Stiftere af Netværket er Liv Negendahl og Nanna Mia Klem Graffe


Sidste nyt: Børns Vilkår opretter bisidderkorps

Børns Vilkår har d. 20.oktober med hjælp fra Satspuljen opstartet et landsdækkende bisidderkorps.

Baggrunden for bisidderkorpset er, at Børns Vilkår får en del henvendelser fra børn, der er udsat for omsorgssvigt og børn der har brug for en voksen som kan støtte dem gennem et svært sagsforløb. Mange af disse børn er karakteriseret ved, at de ikke har nogen voksne i deres netværk, som de kan dele deres problemer med. Børns Vilkår mener, at disse børns retssikkerhed kan styrkes ved at have adgang til en professionel børnebisidder. Børnebisidderkorpset består af professionelle voksne med et indgående kendskab til lovgivningen og børns rettigheder. En børnebisidder kan være en støtte for barnet igennem et svært sagsforløb, samt være med til at sikre at barnets rettigheder bliver varetaget.

For flere oplysninger kan Børns Vilkår kontaktes på telefon 35 55 55 59 alle hverdage: mandag - torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.

Læs mere om Bisidderkorpset på vores hjemmeside: www.bornsvilkar.dk


Sponsorer

Foreningen for Voldsramte Kvinder vil gerne takke:

Samt Jan Lennart Pedersen ApS fra Albertslund.

© Landsforeningen for Voldsramte Kvinder 2008 | info@voldsramtekvinder.dk | Tlf.: 60 14 01 01